Om os
Asger Olesen A/S kendetegnes ved kvalitetsprodukter formet med tanke på de kunder, der ønsker funktionalistisk design med rødder i æstetik. Vores udgangspunkt har altid været træ, for design er ikke blot unikt i sit ultimative udtryk men også gennem det materiale, det udformes i; og ikke to stykker træ er ens. Træ har sjæl, og på hver sin måde tilfører hvert eneste stykke træ sin egen varme og personlighed. Vi elsker træ!
Det skal dog siges, at selv om vores forkærlighed for træ ikke kan benægtes, så vælger vi af og til at tage produkter ind i sortimentet af andet materiale. I sådanne situationer sikrer vi os altid en god kvalitet og et indbydende slutprodukt fra vores leverandører. På den måde kan vi værne om den tillid og respekt, vi har opbygget hos vores kunder, fordi de ved vi leverer kvalitetsprodukter.
Vores produktsortiment varierer naturligt som følge af kundernes efterspørgsel, men ét sted går vi aldrig på kompromis; kvalitet og funktionalitet skal altid være i orden.